M

Mette Uhrup NIssen

Jeg er født i 1955. Har boet i Gilleleje siden maj 2004.

Jeg elsker den lille fiskerby og føler mig hver dag meget privilegeret af at bo så tæt ved hav, strand og havn. Ind i mellem må man knibe sig selv i armen ..for kan det virkeligt være sandt !!! Her er charme og skønt at være både sommer og vinter.

Sommerstemning; Glade mennesker, turister, fisk, spisesteder, liv, musik, lugte, lys, sand, sol, hav, fiskere, kuttere, isvafler, Ja! Alt hvad der hører en sommerby til.

Vinterstemning: Aktiv by og havn. Filetfabrik, sild, måger, blæst og saltvandssprøjt, tjærelugt, vinterbadning ,mørke og hygge, jazz i Gillelejehallen, m.m

Alt i alt et rigtig pragtfuldt sted, som er fyldt med motiver til evig inspiration.

Jeg har i mange år tegnet, lavet akvarel, stof og kridtbilleder.

I de seneste år har jeg mest arbejdet med collager, primært af stof.

Jeg udstillede for første gang i Fileten i 2005. Havde stor succes med mine havnebilleder.

Uddannelse:
Læreruddannet med liniefag i håndarbejde og formning.
Diverse kurser i tegning og akvarel.
4 mdr. kursus på kunsthåndværkskolen i Holbæk.

Collager:
Mine billeder bliver opbygget af materialer og teknikker hvori jeg kombinerer og blander stof, riv og klip, avis og pap, akvarel, kridt, grafik, tørret græs, mos, m.m.

Stofcollager:
Jeg tager fotos, udarbejder motiv, fabulerer, klipper og limer..
Hvorefter jeg ” maler ” med stof og tråd på min symaskine.
Skygger bliver lavet med tyl og kridt 

Inspiration :
Min inspiration henter jeg fra de skønne omgivelser jeg bor og færdes i.

Her tager jeg udgangspunkt i konkrete motiver som oftest er fra den gamle bydel og havnen.

Men også havet, naturen, stemningerne, er en stor inspirationskilde til den måde jeg forenkler og fortolker både materiale og farvevalg i opbygningen af et billede.

Muncollage v/Mette Uhrup Nissen | Gilleleje